#perolofdkdigt...hvor?
Per-Olof Johansson’s Post
More Relevant Posts
-
Et mere retvisende navn til såkaldt 'kunstig intelligens' vil være 'svarmaskine' https://lnkd.in/dUnAupii
To view or add a comment, sign in
-
Har haft en periode, hvor jeg har haft anledning til at lytte til en masse telefonsvarermuzak. Hvorfor er den uden en eneste undtagelse så teknisk elendig?Har haft en periode, hvor jeg har haft anledning til at lytte til en masse telefonsvarermuzak. Hvorfor er den uden en eneste undtagelse så teknisk elendig?Man skulle synes, der var penge i at bryde den onde cirkel? Mange steder skal man evaluere samtalen, så husk at klage over muzakken...😁 Jeg spurgte ChatBot, et svar du som ansvarlig for en virksomhed, bør tage til dig: Her er nogle mulige grunde til, at telefonsvarermuzak ofte er teknisk elendig: 1. Prioritet: Telefonsvarere ses generelt som et sekundært element, så der tildeles sjældent mange ressourcer til at optimere lyden og musikken. Fokus er oftere på at formidle beskeden på en hurtig og funktionel måde. 2. Gamle systemer: Mange telefonsvarersystemer benytter ældre teknologi, hvor lyden komprimeres og behandles på en måde, der giver dårlig kvalitet. Der er ikke altid budget eller incentiver til at opgradere. 3. Standardleverandører: Mange virksomheder benytter standardleverandører af telefonsvarermuzik, som leverer ét-størrelse-passer-alle løsninger med begrænset lyd- og musikvalg. 4. Manglende prioritering: For mange virksomheder er telefonsvareren ikke en høj prioritet, så der allokeres sjældent ressourcer til at forbedre oplevelsen for kunderne. 5. Lavt budget: Mange virksomheder ønsker billige løsninger, hvilket går ud over lyden og musikvalget på telefonsvarerne. Så i korthed handler det ofte om mangel på fokus, ældre teknologi og budgetmæssige overvejelser, som resulterer i den elendigeparti, man ofte hører i telefonsystem-muzakken. Her er nogle mulige grunde til, at telefonsvarermuzak ofte er teknisk elendig: 1. Prioritet: Telefonsvarere ses generelt som et sekundært element, så der tildeles sjældent mange ressourcer til at optimere lyden og musikken. Fokus er oftere på at formidle beskeden på en hurtig og funktionel måde. 2. Gamle systemer: Mange telefonsvarersystemer benytter ældre teknologi, hvor lyden komprimeres og behandles på en måde, der giver dårlig kvalitet. Der er ikke altid budget eller incentiver til at opgradere. 3. Standardleverandører: Mange virksomheder benytter standardleverandører af telefonsvarermuzik, som leverer ét-størrelse-passer-alle løsninger med begrænset lyd- og musikvalg. 4. Manglende prioritering: For mange virksomheder er telefonsvareren ikke en høj prioritet, så der allokeres sjældent ressourcer til at forbedre oplevelsen for kunderne. 5. Lavt budget: Mange virksomheder ønsker billige løsninger, hvilket går ud over lyden og musikvalget på telefonsvarerne. Så i korthed handler det ofte om mangel på fokus, ældre teknologi og budgetmæssige overvejelser, som resulterer i den elendige lyd, man ofte hører i telefonsystem-muzakken.
To view or add a comment, sign in
-
I går...et tillæg jeg stadig er glad for..tænk kurve og flet på den nationale lystavle... https://lnkd.in/eNBeGh4c
I dag læser Kulturministeriet, kulturministeren Politikens tillæg ‘Kultur i byen’. Selvfølgelig først om sig selv, men to sider af Lars Hedebo Olsen om udstillingen ‘ Laboratorium for flet’ på sophienholm kunsthal , Sophienholm Kulturhal undgår næppe hans opmærksomhed. Hvis jeg nu leger tankelæser, vil jeg tro, han tænker, hvad der egentlig blev af opgaven med at indkalde yderligere ideer til, hvad der er er dansk immateriel kulturarv såsom kurveflet, som kulturministeriet havde lovet skulle ske i 2021? “Det må jeg huske at spørge om på mandag", tænker han… Gad forresten vidst, hvem andre end jeg, der har interviewet hans far? Det gjorde jeg til bogen om ‘Lillerød Lervarefabrik’, der stod han nemlig i lære. #lillerødlervarefabrik Jakob Engel-Schmidt
To view or add a comment, sign in
-
I dag læser Kulturministeriet, kulturministeren Politikens tillæg ‘Kultur i byen’. Selvfølgelig først om sig selv, men to sider af Lars Hedebo Olsen om udstillingen ‘ Laboratorium for flet’ på sophienholm kunsthal , Sophienholm Kulturhal undgår næppe hans opmærksomhed. Hvis jeg nu leger tankelæser, vil jeg tro, han tænker, hvad der egentlig blev af opgaven med at indkalde yderligere ideer til, hvad der er er dansk immateriel kulturarv såsom kurveflet, som kulturministeriet havde lovet skulle ske i 2021? “Det må jeg huske at spørge om på mandag", tænker han… Gad forresten vidst, hvem andre end jeg, der har interviewet hans far? Det gjorde jeg til bogen om ‘Lillerød Lervarefabrik’, der stod han nemlig i lære. #lillerødlervarefabrik Jakob Engel-Schmidt
To view or add a comment, sign in
-
Den figur af Venus, som er ved at blive genskabt på Frederiksborg • Nationalhistorisk Museum har et æble i hånden. I Bonde-Practica har hun et brændende hjerte. Google kunne ikke lige svare, så jeg spurgte ChatbotAI og fik disse svar. https://lnkd.in/dVZTWpwV
To view or add a comment, sign in
-
@Vejen Kunstmuseum er ikke så synlig på LinkedIn - men Teresa Nielsen skal nu alligevel have en hilsen fra barndomsbyen Blovstrød i Allerød Kommune i anledning af den runde dag. DANSKE ORD OM VEJEN Hvordan kan en by hedde Vejen Som om nogen kan høre Et stort bogstav V Du kan gå i vejen Du kan stå i vejen Du kan være i vejen Der kan være asfalt på vejen Der kan komme noget i vejen Der er forskel på vejen frem Og vejen tilbage Der er denne vajen for og imod Og vejen er brolagt med Dårlige vittigheder Jesus sagde endda Han var sandheden og vejen Følger du vejen, skal du nok Komme hjem For sig bare byen Vejen så Ved vi hvor du skal hen For at se et museum igen!
To view or add a comment, sign in
-
Det er vist ikke så almindeligt at rulle ned gennem en profil - derfor vover jeg igen en gentagelse..😁
Der skal være mange indgange til en historie: I 1984 skrev jeg min første artikel om: Kender du en spånkurv? ( I ASK Tidsskrift for Dansk Folkekultur) Allerede da var spånkurvens 100årige store udbredelse glemt. Om spånkurve i Danmark. Samme historie i to forskellige medier: På YouTube på svensk som afsnit 11 i projektet ‘Korgen lyfter’. Korgen Lyfter https://lnkd.in/d8Wayj2A På danskkulturarv.dk på dansk. https://lnkd.in/eV_bfWT Susanna Sommer besøger Lillerød Spånkurvefabrik november 2012 og taler med Per-Olof Johansson Billeder, katalog over udstilling med spånkurve 2012 https://lnkd.in/d2YFaSvD
To view or add a comment, sign in
-
I en tid med med snak om støtte fra Kunstfonden-eller-ej tænker jeg på den støtte, jeg ikke fik og vist aldrig søgte. På det, der kunne have været anderledes i mit liv. Jeg synes, det er svært, for det, jeg for alvor kunne have ønsket anderledes, har ikke noget med penge at gøre. Havde jeg haft flere penge, kunne mine udgivelser have fået større udbredelse, selvfølgelig og bevares. Jeg nævner ikke navne, men jeg ser, at for en, der intet fik, er det den manglende anerkendelse, der er problemet og ikke manglen på penge. For en anden heldigere er det dobbelt, jo anerkendelse, men pengene faldt også på et tørt sted. I de offentliggjorte kriterier for tildeling af støtte indgår trang ikke. Det ville da være mærkeligt, hvis det ikke ligger i baghovedet hos fondsmedlemmerne, skønt det ikke kan stå i kriterierne.
To view or add a comment, sign in
-
Fra kogle til kurv gik hundrede år sophienholm kunsthal We had a factory in Denmark https://lnkd.in/dWdvUav2
To view or add a comment, sign in