 |
 |
 |
 |
Emner på denne side:
– Info omkring guppyen
– Grundfarverne
– Dækfarverne
– Halens form
– Ordbog
– Danske internet sider
– Udenlandske internet sider
– Saltvands guppy
– Endlers
– Poecilia Arter
 |
 |
 |
 |
Lidt guppy info:
Guppyen er af typen ungefødende tandkarpe, dens latinske navn er Poecilia reticulata og er i familie med andre Poecilia-arter, bla. Poecilia sphenops (Black Molly), Poecilia velifera (sejlfinne Molly) og Poecilia wingei (Endlers Guppy) og kan som sådan også parre sig med disse og bør derfor ikke holdes sammen.
Der findes 3 grund arter af guppy:
Almindelig guppy (Poecilia reticulata)
Endlers guppy (Poecilia wingei)
Dværg guppy (Poecilia obscura)
Og så er der en mulig fjerde art, der hedder Poecilia kempkesi
Foder
Guppy’er kan sagten fodres et par gange om dagen, foderet skal bare være spist op indenfor et minut. De spiser næsten alt flagefoder, frostfoder, levende foder og forskellige grøntsager som f.eks. ærter, agurk og spinat.
Guppy yngel kan fint fodres med knust flagefoder og/eller artemia.
Flokfisk/stimefisk
Guppyen er ikke en stimefisk men en udpræget flokfisk og man bør derfor havde mindst 5-6 stykker sammen. Man kan sagtens havde mange i et akvarie og helst med minimum 2-3 hunner for hver han.
Den svømmer ikke i stime og er altså ikke en stimefisk!
Lys og temperatur
Guppyen er ikke specielt lyskrævende, men de er klart flottest i et godt belyst akvarie.
De kan sagtens gå ved temperature fra 15 til 28 grader, så det er absolut ikke nødvendigt at bruge varmelegeme når man holder guppy’er.
Kønsforskel
Man kan se forskel på en han og hun guppy, ved at gatfinnen på en han er lang og tynd og kaldes et gonopodium, hos hunnen ligner den en almindelig lille trekantet finne:
 |
 |
| Han | Hun |
| Yngel En guppy hun kan få imellem 1 og 100 unger og førstegangsfødende får gerne færre unger, end en der har født flere gange. Omkring 4 ugers alderen udvikler hannens bagerste gatfinne sig til et gonopodium og efter ca. 4 måneder er de ved at være parringsklare. Ungerne begynder at få farve i 5-7 ugers alderen og er som regel udfarvet når de er 2-3 måneder gamle!En guppy bliver ca. 2-3 år gammel, bl.a. afhængig af foder og temperatur. |
| Gravid guppy Man kan som regel se når guppy hunnerne går med yngel, hunnerne bliver markant tykkere over flere dage og ikke bare som når de er blevet fodret, som forsvinder efter kort tid. En guppy hun er drægtig i ca. 22-28dage. |
| Mere info:www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=686687www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=785707www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=774910 |
| Fødekasse Da både moderen og andre fisk godt kan finde på at spise nyfødte unger, er det en god ide at sætte hunnen i en fødekasse, når man kan se at den begynder at ændre adfærd, de bliver mere rolige og vil gerne finde gemmesteder, så de kan føde i fred.En fødekasse er en plastboks der er placeret i akvariet, som har en skilleplade eller bund med riller i, hvor den gravide hun kan gå øverst og ungerne vil falde igennem rillerne, når de bliver født, så hun ikke kan nå at æde dem.Det er ikke strengt nødvendigt at sætte drægtige hunner i en fødekasse, hvis bare ynglet har masser af planter de kan gemme sig i, så de ikke bliver ædt. Herved kan man sagtens være heldig at få mange til at overleve. |
| Mere info:www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=740669www.akvariefisk.dk/forum/thread/?ID=761622 |
 |
 |
 |
 |
| Til avl af en guppy stamme, skal der gerne bruges en del akvarier. En opsætning kan se sådan ud: |
| 1 til voksne hanner 1 til voksne hunner 1 til avlsgruppe 1 til fødeakvarie 1 til yngel 1 til ungfisk indtil de både kan farve og kønsbestemmes 1 som karantæneakvarie |
 |
 |
 |
 |
| Dansk | = | guppy, guppyer |
| Engelsk | = | guppy, guppies |
| Guppyfanatiker/guppyelsker | = | guppyot |
| Slang | = | gupser |
 |
 |
 |
 |
| P,F,F0 | = | P står for parental (forældre) og F står for filial-generation |
| F1 | = | første generation efter P |
| F2 | = | anden generation efter P o.s.v. |
| FX | = | et ukendt antal generationer efter et kendt eller ukendt avlspar. |
| VF | = | er vildtfanget (ikke opdrættet) |
| VF1/VFF2 | = | første generation efter VF |
| VF2/VFF2 | = | anden generation efter VF o.s.v. |
 |
 |
 |
 |
| Nyfødt | : | 6 mm |
| En uge | : | 7 mm |
| To uger | : | 1 cm |
| En måned | : | 1,5 cm |
| To måneder | : | 2 cm |
| Tre måneder | : | 2,5 cm |
| Seks måneder | : | 3 – 3,5 cm |
| Fuldt udvokset | : | 3,5 – 4 cm |
på grund af temperatur, foder og gener.
Hunnerne bliver som regel også lidt større end hannerne.
 |
 |
 |
 |
| Guppy’en fåes i et utal af farver og er derfor også flotte at havde i et selskabs-akvarie. Disse navne som man giver guppyen, f.eks. “Blond Filigran Triangel” består af Grundfarven, Dækfarven/Mønster og Halens form. |
| Grundfarver: | Gentype: | Egenskab: |
| Grå | GG | Dominant |
| Blond | bb | Enkelt Recessiv |
| Guld/Bronze/Tiger | gg | Enkelt Recessiv |
| Blå | rr | Enkelt Recessiv |
| Pink | pp | Enkelt Recessiv |
| Albino/rrea | aa | Enkelt Recessiv |
| Lutino/wrea | ll | Enkelt Recessiv |
| Hvid | bb rr | Dobbelt Recessiv |
| Creme | bb gg | Dobbelt Recessiv |
| Sølv | gg rr | Dobbelt Recessiv |
| Hvid albino/Super hvid | bb rr aa | Tripple Recessiv |
De recessive gener vil blive undertrykt af dominante gener!
De dominante typer benævnes altid med store bogstaver og de recessive med små bogstaver!
Alle grundfarver er Autosomal, altså ikke kønsbundet!
Blond Kan ikke vise farven sort
Guld/Bronze/Tiger Reduceret sort ca. 50%
Blå: Asian blau Kan ikke vise rød og gul
Blå: European Blau Reduceret rød og kan ikke vise farven gul
Blå: Hellblau Kan vise farven gul
Pink Reduceret sort
Albino/rrea (Real Red Eyed Albino) Meget reduceret sort (Har røde øjne)
Lutino/wrea (Wine Red Eye Albino) Meget reduceret sort (Har mørke røde øjne)
Hvid Dannes af rr + bb eller rr + aa og kan ikke vise sort, rød og gul
Creme Reduceret sort
Sølv Kan ikke vise rød og gul
Hvid albino/Super hvid Kan ikke vise sort, rød og gul
 |
 |
 |
 |
Dækfarven er de farver guppyen får når den er voksen og som ligger ovenpå grundfarven.
En guppy indeholder 23 kromoson par, ialt 46 gener ligesom mennesket. Vi er kun interesseret i nogle få af dem, som indeholder kønnet, farverne og finneformerne.
Han = XY Hun = XX
Så man siger at generne for farve og finne former er opdelt i 4 benævnelser:
1. X-bundne (Kommer fra hunnerne)
2. Y-bundne (Kommer fra hannerne)
3. XY-bundne (Kommer fra begge forældre)
4. Autosomal (Ikke kønsbundet)
A. Viftehale (Flag tail) Gen: Vi (X bunden)
Kropslængde 26mm Finnelængde 10/10 af kropslængde
B. Triangelhale (Triangle tail) Gen: Tri (X bunden)
Kropslængde 26mm Finnelængde 8/10 af kropslængde
C. Slørhale (Fan tail) Gen: Si (X bunden)
Kropslængde 26mm Finnelængde 8/10 af kropslængde
D. Fanehale (Veil tail) Gen: Fa (X bunden)
Kropslængde 26mm Finnelængde 8/10 af kropslængde
E. Dobbeltsværd (Double sword) Gen: Ds (X eller Y bunden)
Kropslængde 25mm Finnelængde 10/10 af kropslængde
F. Oversværd (Upper sword) Gen: Os (X bunden)
Kropslængde 25mm Finnelængde 10/10 af kropslængde
G. Undersværd (Lower sword)Gen: Us (Y bunden)
Kropslængde 25mm Finnelængde 10/10 af kropslængde
H. Lyrehale (Lyre tail) Gen: Ly (X eller Y bunden)
Kropslængde 25mm Finnelængde 8/10 af kropslængde
I. Spadehale (Spade tail) Gen: Spt (X eller Y bunden)
Kropslængde 24mm Finnelængde 5/10 af kropslængde
J. Spydhale (Spear tail) Gen: Sp (X bunden)
Kropslængde 24mm Finnelængde 8/10 af kropslængde
K. Rundhale (Round tail) Gen: Rndt (X bunden)
Kropslængde 24mm Finnelængde 5/10 af kropslængde
L. Nålehale (Pin tail) Gen: Pt (X bunden)
Kropslængde 24mm Finnelængde 10/10 af kropslængde
| Ord: | Beskrivelse: | |
| Allel | En bestemt udgave af et gen, der findes på et bestemt sted i et kromosom | |
| Autosomal | Ikke kønsbundet. | |
| Genotype | Beskriver den genetiske sammensætning. | |
| Gonopodium | Guppy hannens parrings organ. | |
| Gold/Guld | USA = Bronze, Asien = Tiger | |
| Heterozygot | To kopier af forskellige alleler. F.eks Aa | |
| Homozygot | To kopier af samme allel. F.eks AA eller aa | |
| Kromosom | DNA streng | |
| Kønskromosomer | X og Y | |
| Mutation | Flere gener der samles tilfældigt i ét og samme gen. | |
| Fænotype/Phenotype | Beskriver den visuelle sammensætning. | |
| Stamme | En ren stamme er hvor min. 80% af hannerne er magen til faderen. |
DSG – Danish Show Guppy www.danishshowguppy.dk
Guppysiden.dk guppysiden.dk
aquainfo.dk – Poecilia reticulata aquainfo.dk
Breeding Guppies www.breeding-guppies.com
Guppyplace guppyplace.tripod.com
Guppy-aktuell www.guppy-aktuell.com
GuppyClub.be www.guppyclub.be
Die Guppyfreunde Deutschlands www.guppyfreunde.de
Interessengemeinschaft G-M-X www.guppy-molly-xipho.de
FancyTailGuppy.com www.fancytailguppy.com
International Fancy Guppy A. www.ifga.org
Pan Pacific Guppy Association ppga.tripod.com
Luke’s Show Guppies ppga.tripod.com/lukesales.html
Guppy Club Singapore sgguppy.com
SGS – Svenska Guppy Sällskapet www.guppys.se
Aqua-fish.net – The Guppy Fish www.aqua-fish.net
World Guppy Association www.world-guppy.de
Awesome Guppies awesomeguppies.wordpress.com
Endlers usa www.endlers-usa.com
Swamp River Aquatics www.swampriveraquatics.com
Aqua kingdom – Breeding Guppies for dummies aquakingdom.blogspot.com Justguppies.co.uk www.justguppies.co.uk
Swordtail Guppies swordtailguppies.blogspot.com
Rocky Mountain Guppy Associates www.guppywest.com
The Guppy: First loves never die www.practicalfishkeeping.co.uk
Saltvands guppy Guppyen kan tåle et meget højt salt niveau i vandet,
her er nogle sider som omhandler dette emne:
How I raised my guppies in Marine Tank
How to acclimate guppies ot saltwater?
Mollies in saltwater aid hair algae
Saltwater Fancy Tail Guppies – Breeding Successfully
Endlers = Poecilia wingei
www.pbs.org/wgbh/evolution/sex/guppy/low_bandwidth.html
www.theaquariumwiki.com/Poecilia_wingei
www.swampriveraquatics.com
www.akvariefisk.dk/species/show/?ArtID=11516
Endlers er delt op i 3 klasser:
Klasse N
Alle endlers som stammer (som kan bevises) direkte fra de vildtfanget i cumana området i venezuela.
Klasse P
Alle ukendte endlers som ser ud til at stamme fra en Klasse N endlers, ud fra form og farver.
Klasse K
Enhver endlers som er krydset med anden levende fødende tandkarpe, altså en hybrid.
VILDFORMER/NATURFORMER:
Poecilia caucana Cartagena Colombia, 2007
Poecilia mexicana Rio Tamasopo San Luis Potosi, Mexico (Kenneth Staugaard), 1996
Poecilia obscura Matura River Trinidad and Tobago (Schories), 2008,
1km nord for vejen mellem Sangre Grande og Matura.
Poecilia obscura Rio La Seiva Trinidad and Tobago, 2008
Poecilia reticulata Bolivia
Poecilia reticulata Bon Accord, Tobago Trinidad & Tobago, 2008
Poecilia reticulata Bon Accord Tobago, 2008
Poecilia reticulata Caracas Venezuela
Poecilia reticulata Carupano Venezuela (Phillippe Voisin), 2008
Poecilia reticulata Enfocal, Santa Cruz de la Sierra Bolivia (Ørjan Carrillo Simonsen), 2007
Poecilia reticulata Fransk Guyana
Poecilia reticulata Hillsbourogh West River Trinidad and Tobago
Poecilia reticulata Isla de Margarita Venezuela
Poecilia reticulata Mui Ne Vietnam, 2009
Poecilia reticulata Rio Lurin Peru
Poecilia reticulata San Juan, Isla Margarita Venezuela, 2004
Poecilia reticulata San Pedro de Macoris, Santo Domingo Dominican Republic, 2007
Poecilia reticulata Santa Cruz Bolivia
Poecilia reticulata Surinam 1916 (Øjvind Winge)
Carlsberg guppy Forskningsstamme Patricia ZeBrinus Carlsberg.
Poecilia reticulata Tena Fanget ved byen Tena i Equador (Tonny Brandt Andersen et al.), 1993
Poecilia reticulata Trinidad Trinidad and Tobago
Poecilia reticulata Venezuela
Poecilia salvatoris (Akvarieform)
Poecilia vandepolli Willemstad Curacao. Netherlands Antilles, 2004
Poecilia wingei Campoma Venezuela, 2009
Poecilia wingei Laguna de los Patos, North lake Venezuela, 1997 (Center Peacock)
Poecilia wingei Laguna de los Patos, Sucre Venezuela (John Endler), 1975
Poecilia wingei Laguna de Los Patos Venezuela, 2007
Poecilia wingei Rio de Oro Venezuela, 2006
Poecilia sphenops (Black Molly)
Poecilia velifera (Sejlfinne Molly)
Poecilia obscura (Kan kun adskilles fra den almindelige guppy (P.reticulata) ved en dna test)
Micropoecilia:
Micropoecilia picta (Swamp or painted guppy
Micropoecilia parae (Twospot livebearer
Micropoecilia branneri (Branner’s livebearer
Micropoecilia minim
Micropoecilia bifurca